Hvad er IEC 61850
Hovedelementerne i IEC 61850 standarden blev efter 10 års udviklingsarbejde, publiceret i 2002 til 2005 af arbejdsgruppen IEC TC57 under titlen ’Substation Control and Protection Interfaces’.
IEC 61850 er oprindeligt udviklet til beskyttelses- og monitoreringsudstyr i transformerstationer, men siden 2009 er standarden udviklet til også nu at omfatte DER (Distributed Energy Resources) – som f.eks. udstyr på kraftvarmeværker (Combined Heat and Power), solceller (Photo Voltaics), vandkraft (Hydro), vindmøller (Wind turbines) og mange forskellige sensorer og komponenter til brug for måling og styring af elsystemet.
Standarden IEC 61850 er ikke blot en enkelt standard, men en serie af standarder, der beskriver alle elementer af datakommunikationen mellem en afsender (klient) og en modtager (server).
Mange dele af IEC 61850 bygger på andre etablerede standarder. Dette gælder fx netværkskabler/fibre, Ethernet og TCP/IP, mens andre dele specifikt er beskrevet til brug i el- og energisystemsammenhæng.
Tekniske vejledninger