Nyhedsbrev fra CHPCOM nr. 9

 
newsletter-header
 

Nyhedsbrev fra CHPCOM nr. 9 2015

 
 
 

Ny projektleder for CHPCOM

CHPCOM projektet har fået ny projektleder pr. 1. oktober, da David Tackie fra Dansk Energi har fået nyt arbejde. I stedet har Philip Douglas fra Dansk Energi overtaget roret og vil føre projektet sikkert i havn. Philip har tidligere deltaget i CHPCOM projektet omkring udarbejdelsen af use-cases og er dermed allerede klædt godt på. Projektet byder Philip velkommen og glæder os til samarbejdet. 

Rapport over business cases er på trapperne

Tidligere er der i projektet blevet identificeret potentialer for aktører ved standardiserede datakommunikation, og CHPCOM projektet har gennem tests skabt flere erfaringer om hvilken økonomisk værdi som disse potentialer indeholder for de forskellige aktører. En workshop i september med bred tilslutning fra projektdeltagerne har også bidraget til dette arbejde.

Resultaterne bliver samlet i en rapport om business cases for aktørerne ved standardiserede datakommunikation.

Alle IOP tests er gennemført

Alle Interoperabilitetstests (IOP-tests) er nu gennemført! Hermed er en vigtig milepæl for projektet nået.

Energinet.dk er nu startet hjemhentning af data fra værkerne i CHPCOM projektet. Energinet.dk har haft nogle udfordringer med at få deres egen IOP test gennemført og har været nødt til at skifte udstyr, men nu er det lykkedes.

Det har ikke været muligt at hjemhente miljødata indenfor CHPCOM projektets rammer. Det skyldes den manglende understøttelse af logging i RTU’erne. I forhold til IEC61850 er dette en del af standarden, men ingen af RTU’erne i projektet har haft dette implementeret. Manglende logging gør, at Energinet.dk ikke kan hente tidsserier på den måde, de gerne vil.

Energinet.dk håber og tror, at der snart kommer en ny mulighed for at teste hjemtagning af miljødata via IEC61850, muligvis først efter projektet er slut. Det vil Energinet.dk til den tid informere om.

Nu hvor alle IOP test er færdige vil Energinet.dk fortsætte med at logge stabiliteten på hjemhentning af driftsdata frem mod projektets afslutning.

Ny Teknisk Forskrift bruger CHPCOM projektets erfaringer

I disse måneder er mange af Energinet.dks tekniske forskrifter under revidering, herunder TF 5.8.1, der stiller krav til målinger i elnettet.  Erfaringer fra CHPCOM projektet bliver direkte anvendt, når der diskuteres fremtidens krav til sikker dataudveksling mellem kraftvarmeværker og net kontrolcentre.  IEC 61850 standarden og den PKI sikkerhedsinfrastruktur, som anvendes i CHPCOM, forventes at blive centralt i den nye forskrift.

Resultaterne præsenteres på workshop i januar

Efterhånden nærmer CHPCOM projektet sig sin afslutning og hermed er der selvfølgeligt en række spændende resultater og erfaringer fra projektet. Den officielle slutdato på projektet er 16.jan 2016. Derfor er der planlagt en heldags workshop d. 13. januar, hvor projekt deltagerne vil fortælle om projektet og resultaterne.

Workshoppen foregår i Fjernvarmens Hus i Kolding og vil være gratis at deltage i. Der åbnes for tilmelding mandag den 16. november på Dansk Fjernvarmes hjemmeside.

Projektpartnerne glæder sig til at se jer!

 
 
 

Projektgruppe:
 
  projektgruppe
 
 
 
 
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve fra CPHCOM? Afmeld nyhedsbrev
Denne e-mail indeholder grafik. Hvis du ikke kan se billederne, kan du se mailen i din browser.
Powered by AcyMailing